Tilbage i 2013 deltog jeg i en konkurrence sponsoreret af Hilton Hotels, der inviterede folk til at skrive om 'den eneste handling, du ikke vil gå glip af', når de kommer til byen. Som en ivrig fan af livekoncerter tog det mig omkring 0,56 sekunder at skyde 500 ord af sig om min go-to performer, Kiwi singer/songwriter Neil Finn (Split Enz, Crowded House). Min livslange hengivenhed betalte sig: I januar 2014 tog min mand og jeg en tur til Los Angeles, hvor alle udgifter betaltes, for at se Grammy-turneringen, komplet med limousineture, backstage-ture og en chance for at gå på den røde løber.
Hvor fascinerende det end var at se Pink dingle fra trapezsilke uden sikkerhedsnet og dronning Latifah, Madonna og Macklemore udføre et masseægteskab i gangene i Staples Center, så var min største takeaway, hvor meget der sker, når kameraerne er slukket. Her er nogle af de ting, du ikke vil se under søndag aftens udsendelse.
1. Der er en lille by under scenen
Billede: Nancy Davis Kho/SheKnows
Dagen før showet fik vi en rundvisning i det massive foretagende, der er ved at lægge op til Grammys, fra 'mic wrangler' (som sørger for, at alle får det mærke, model og den blændende behandling, de foretrækker til deres mikrofon) til række af dukker med hjul (hvor gudernes trommesæt sidder som tavse vagtposter, markeret med ydmygt malertape: 'Ringo', 'Grohl' osv.) til scrummet af hovedtelefon-bærende Grammys-medarbejdere, der holder det hele i bevægelse. Jeg har boet i byer, der er mindre end Grammy'ernes backstage-operation.
2. Den røde løber har en forbikørselsbane
Vi blev sat af ved limousinen ved foden af den samme røde løber, ved den samme startlinje som de kendte - og blev derefter skubbet til venstre. Der er en ekstra rød løber til venstre, se, adskilt af en lav mur og sikkerhedspersonale fra den vigtigste, berømthederne går på. Den er beklædt med underholdningsreportere, hver i deres bod. Det ligner en 4-H amtsmesse, men med flere pailletter og hårforlængelser.
3. Berømtheder har myrer i bukserne
I det øjeblik kameraerne stopper med at rulle til en reklamepause, var underholderne blandt publikum rejst fra deres sæder og løb rundt for at chatte med deres venner. Taylor Swift, beklædt i en guldpailletkjole, der gjorde det svært ikke at se hende, susede rundt som et overviklet børnelegetøj og sagde hej til Beyoncé, Lorde og alle andre, hun måtte have genkendt fra købmanden. Så, præcis et minut og 50 sekunder efter, startede berømthederne det omvendte sus, da Voice-of-God-taleren tællede ned: 'Vend tilbage til dine pladser, live-udsendelsen starter om 3... 2...'
4. Hatten af for sædefylderne
Prisuddelinger undgår tomme pladser blandt publikum, så hvis nogen har brug for en toiletpause eller vinder en pris, springer Seat Filler Brigade i gang. Det er menneskelige sædevarmere, der krabber går ned ad gangen i deres lange kjoler og smokinger, guidet af en showmedarbejder med et headset, glider til det tomme sted og, man går ud fra, forsøger ikke at hyperventilere, når de er klemt inde mellem Madonna og Justin Timberlake.
5. Nogle mennesker har mere brug for telepromptere end andre
Vores backstage-turné faldt tilfældigvis sammen med øvelsen af Willie Nelson, Merle Haggard, Kris Kristofferson og Blake Shelton af 'Mama Don't Let Your Babies Grow Up to Be Cowboys', og så meget som det var et højdepunkt for denne gamle skole country-fan, var det klart, at de skulle bruge en teleprompter for at få det til at ske live under næste dags udsendelse. Fra vores pladser mellem scenen og teleprompteren under selve showet var det interessant at se, hvordan enheden blev brugt - eller ej - af berømthederne. Ozzy? Der var ord på teleprompteren, da han talte, men de havde intet forhold til de lyde, der kom ud af hans mund den nat. The Highwaymen lød fantastisk - den lille smule teleprompting var alt, hvad de behøvede for at gøre 'Cowboys' perfekte.
Og så var der Anna Kendrick - skarpe, sjove Anna Kendrick - der tog sine teleprompter-linjer som et springende punkt og forbedrede det, der stod der i farten. Hvis det ufattelige skete, og tingene falder fra hinanden for Anna, kunne hun helt sikkert få et job som Grammys teleprompter-forfatter.